Nyheder

En god seng sikrer din nattesøvn

Det er vigtigt med en god nattesøvn. En god nats søvn sikrer nemlig, at du bliver helt klar til en ny dag – frisk og veludhvilet. Mangel på søvn er en faktor, der kan påvirke din livskvalitet og dit helbred drastisk. Derfor er det vigtigt, at du har en ordentlig seng, som opfylder dine behov og giver dig en god nattesøvn. Med den helt rigtige seng vil du opleve, at du sover godt hver nat.

Læs med her og få tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe ny seng.

Hvorfor skal du skifte seng?

Du bør skifte dine madrasser og seng ud hyppigere, end du sikkert tror. Faktisk anbefaler man, at du skifter dine senge eller i hvert fald madrasserne ud ca. hvert 10. år. En god seng skal støtte din krop og ikke give dig fysiske gener. Har du ligget på den samme madras og i den samme seng i mange år, vil den forme sig efter din krop.

Ændrer din krop sig over årene, eller får du for eksempel problemer med bevægeapparatet, altså led og knogler, er det særligt nødvendigt, at du skifter sengen ud. Den skal nemlig passe til din kropsvægt.

Er du, siden du sidst skiftede madrasser eller seng ud, begyndt at lide af kredsløbsproblemer, bør du overveje at skifte din almindelige seng ud med en elevationsseng som eksempel. Det er derfor vigtigt, at du skifter din seng ud indimellem.

Hvad skal du kigge efter, når du køber seng?

Kontinentalsenge og elevationssenge hører blandt favoritterne, når vi køber nye senge. Du bør dog ikke kun gå efter de populære sengetyper. I stedet bør du kigge efter en seng, som lige netop opfylder dine behov.

Hvordan gør du så det? Først bør du overveje, hvor stor din seng skal være. Har du brug for en enkeltseng, to enkeltsenge, en dobbeltseng eller en seng i trekvart størrelse? Hvilken type seng du køber, afhænger helt af dit behov. Kontinentalsenge er ekstra høje og er derfor nemme at komme op i, for dig der har problemer med knæ og hofter.

Det samme gælder for elevationssengen. En elevationsseng har, som navnet også indikerer, endvidere den fordel, at den kan hæves i begge ender. Det kan for eksempel være en stor hjælp, hvis du eller din partner snorker meget, at du hæver sengen oppe ved hovedgærdet. En god seng kan også sagtens bestå af en eller to fritstående boxmadrasser. Overvej derfor nøje, hvad du har brug for.

Madrassen er vigtig

Det er ikke nødvendigt at skifte din seng ud lige så ofte som dine madrasser. Overvej om du ligefrem kan nøjes med at skifte madrasserne i stedet for hele sengen. Det er oftest madrassen, der slides først. De hyppigste skader er slid på betrækket eller fjedre, der falder sammen. Har du nogensinde prøvet at sove på en ødelagt fjeder, så ved du, hvor grænseløst irriterende og forstyrrende på din søvn, det kan være.

Når du vælger nye madrasser, skal du have den rigtige fasthed. Den betyder nemlig noget for, hvordan din krop støttes. Fastheden vælges efter din kropsvægt. Husk derfor, at du og din partner ikke nødvendigvis skal have samme type madras. Selv om en seng og nye madrasser er en stor investering, vil den helt rigtige seng kunne bringe stor glæde.

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *